image of Kai Holm
Birthday: Mar 04, 1896
Place of Birth:

Kai Holm

Kai Emil Holm var søn af snedkermester Carl Andreas Holm (død 1929) og hustru Margrethe, født Sløk (død 1933). Han blev født i og voksede op i Lemvig og blev udlært som sadelmager og tapetserer i 1921, inden han i 1922 søgte ind på Det Kongelige Teaters elevskole, hvorfra han udgik i 1924. Han debuterede i 1924 i rollen som Gamle Chris i stykket "Anna Christie" på Betty Nansens Teatret, som han var tilknyttet 1923-1925. Den første betydelige rolle var som snedker Engstrand i "Gengangere". Han har spillet et omfattende klassiker-repertoire. I årene 1925-26 var han knyttet til Svend Methlings Skole- og Folkescene i Casinos lille Teater og optrådte senere bl.a. på Det ny Teater, Folketeatret Aarhus Teater og Det Kongelige Teater. Han havde evnen til at skabe små mesterværker ud af selv beskedne roller (Mustapha, Urtekræmmeren og Bødlen i "Aladdin"). Han spillede bl.a. Per Degn i "Erasmus Montanus", Birkedommer Krans i "Eventyr på fodrejsen", Prokurator Falsmaal i "Gulddåsen" og titelrollerne i "Jeppe på bjerget" og "Den politiske Kandestøber". Sammen med Thomas P. Hejle var han stifter af Skolescenens Bio og var 1931-1947 medleder af Dansk Skolescene. Han var leder af Dansk Kultursamfunds turnéer i Sønderjylland fra 1933 og i årene 1937-1950 direktør for Dansk Kulturfilms Biograf - Toftegaards Bio. Kai Holm var direktør for Friluftsteatret på Bellahøj 1939 og 1940 og fra 1950-1970 direktør for World Cinema Biografen i Cirkusbygningen. Han var formand for Dansk Skuespiller Forbund 1947-1955, formand for Dansk Kulturfilm 1957-1970 og i en årrække formand for Nordisk Skuespillerråd. Desuden var han medlem af Teaterrådet 1947-1955 og af Radiorådets programudvalg 1956-1970, ligesom han var formand for Olaf Poulsens Mindefond. Han debuterede på film i 1923 og medvirkede i flere Fy og Bi Film. I stumfilmen "Tordenstenene" fra 1927 spiller han en arbejdsmand. Han medvirkede i endnu 5 stumfilm, inden han i 1931 dukkede op i dansk films første tonefilm "Præsten i Vejlby", hvor han spillede den usympatiske Niels Bruus. I de næste 45 år spillede han med i omkring 40 film - oftest i små og ikke særlig rare roller. Den første egentlige hovedrolle fik han i sin allersidste film fra 1979 "Drømme støjer ikke, når de dør". Den fik han til gengæld også en Bodil for. På TV-Teatret spillede han bl.a. i "Natteherberget" og Kai Holm medvirkede utallige gange i radioens hørespil og som oplæser af jyske digtere. Han udgav 12 bøger, deriblandt tre erindringsbind og en række børnebøger, bl.a. "En limfjordsdreng" i 1968. I 1962 modtog han Steen Steen Blicher-prisen og blev i 1964 æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund. Han blev Ridder af Dannebrog i 1948 og i 1954 ridder af norsk Olavsorden og Svensk Vasaorden. Den 25. december 1925 blev han i Fjaltring gift med Jenny Iversen (03-11-1898 - 26-01-1975)

Filmography
Movie Cast Year
The Thunderstones Arbejderformanden 1927
Don Olsen kommer til byen Overtjener, Glad 1964
Nyhavns glade gutter Joakim Nielsen 1967
Den gamle mølle paa Mols Properitær Englund 1953
Love Thy Neighbour Købmand Sandaker 1967
Kristiane af Marstal Andersen 1956
Støvsugerbanden En mystisk herre 1963
Crazy Paradise Stalhybel 1962
Nøddebo Præstegaard Peter Keldborg 1934
Snushanerne Fisker Mortensen 1936
Komedie i grænselandet Hans Peder 1979
Incognito 1937
The Vicar of Vejlby Karlen Niels Bruus 1931
Death Comes at High Noon Tømmerhandleren 1964
Tordenskjold gaar i Land Ole Kold 1942
Ditte, Child of Man Kromanden 1946
It's Nifty in the Navy 1965
Bejleren - en jysk røverhistorie Sejrs far 1975
På'en igen Amalie Overretssagfører Svendsen 1973
Sommerglæder 1940
Der var engang 1966
How to Behave in a Fourposter Bed 1972
Always Trouble The caretaker 1955
Forellen 1942
For frihed og ret Gårdmanden 1949
Kongeligt besøg 1954
Flugten fra millionerne Matros 1934
Life on the Hegn Farm Kromand Sigvaldsen 1938
Karen, Maren og Mette Kroejer Lars Mogensen 1954
Church and organ Bengt Bælgetræder 1932
Dreams Don't Make Noise When They Die Kresten, Eriks far 1979
Livet på Hegnsgaard Sigvaldsen - kromand 1938
Vesterhavsdrenge Pelikanen 1950
6-Day Race 1958
At the North Sea 1927
I de gode gamle dage 1940
Sørensen og Rasmussen 1940
Søndagen og Benny Johannes Møller 1971
Gammelt Metal - nye Varer Speaker (voice) 1942
The Counterfeit Traitor Gunnar 1962
Series Cast Year
My Favorite

Welcome back!

Support Us

Like Movienade?

Please buy us a coffee

scan qr code